OM MIN FØRSTE PILGRIMSVANDRING                                                                                                                                                                      DEL I                                                                        

Min første pilgrimsfærd i april/maj 2012 var ikke en ren indskydelse, men den var heller ikke velforberedt.

Jeg havde trænet vandring op til pilgrims færden og læst lidt litteratur om pilgrimsvand ring i Nord Spanien og så havde jeg set som så mange andre Bertelsen på Caminon.

Lidt vovet havde jeg sat mig for, at jeg ville vandre fra Pyrenæerne til Verdens Ende. Og sådan blev det.

Jeg havde også sat mig for, at jeg ville starte i Påsken 2012 og regnede med at bruge 50 dage på forehavendet.

Jeg tog nattog fra København til Köln – og startede som luksuspilgrim med at tage enkeltmands 1. klasse sovecoupé. Fra Köln smuttede jeg over i et hurtig tog til Paris Gar de Nord og ankom Påske lørdag morgen tid ligt og vandrede 9 km gennem Paris´ tomme gader til Gar de Montparnasse og fik tid til at besøge den jødiske kirkegård tæt på stationen.

Fra Paris tog jeg hurtigtog til Pou og overnat tede på et pænt familiehotel.

Næste morgen tog jeg tog og bus til Somport, der ligger på grænsen mellem Spanien og Frankrig i lidt over 1.600 m højde i Pyrenæerne.

Med i bussen var 2 andre passagerer ud over mig – over for mig sad en slank yngre tysker vel på omkring de 40 år, der lige som jeg havde lagt en rygsæk i bussens baggagerum og derudover en ældre kvinde, der synes at være lokal. Det var det.

Jeg spurgte den yngre tysker om han skulle ud at vandre på Caminon og det svarede han ja til. Det blev derefter til 25 dages bekendtskab og dejligt sammenhold til León. Vi mødtes så igen i Santiago og senere i Finisterre.

Vi startede ud i snevejr og senere bidende kold og stærk blæst med regn og første dag blev på 25½ km til lidt før Jaca. Drivvåde og kolde fandt vi en bar som havde værelser. Alle albergues var endnu ikke åbne for sæsonen.

Men det jeg egentlig ville fortælle er historien bag denne optakt til min første camino og pilgrims vandring på i alt 1.050 km fra Somport via Santiago til Muxia. 

Baggrunden for min første pilgrimsvandring var den, at jeg havde planlagt min pension til foråret 2012. Min kone gennem næste 30 år var død i foråret 2010 og dermed havde jeg et par skel sættende begivenheder i mit liv og min 3. livsperio de skulle nu begynde hvor jeg var blevet 65 årig.

Jeg syntes at en sådan udfordring med at vandre over 1.000 km måtte jeg simpelthen tage op, mig som aldrig havde dyrket nogen form for sport eller udendørsaktivitet i nævneværdig grad.

Et år i forvejen begyndte jeg at træne vandring og da jeg startede ud på caminon havde jeg vandret ca. 1.000 km med den rygsæk jeg nu havde på ryggen og med samme indhold. 12 kg. Træningen havde jeg gjort omkring søerne i Nordsjælland og søer i Midtskåne.


Adesse:

 Birkevej 11C, Tuse

4300 Holbæk

Denmark

Min e-mail:


admin@abea.dk

Copyright @ All Rights Reserved